11 UBALANCER

Igår skrev jeg:

Jeg er øm. Både i kroppen, men også i hovedet. Idag har jeg berørt et emne, som jeg aldrig nogensinde har lyst til at berøre. Det gør så forbandet ondt, at jeg bare har lyst til at glemme det. Det gør så forbandet ondt, at jeg føler, jeg bliver kvalt. Men jeg skal tillade mig selv at mærke det, og acceptere det.

Jeg skal være bedre til at mærke efter. Og sætte grænser.
Det må jeg huske at sige imorgen.


Jeg fik ikke sagt det, jeg ville, idag. Tværtimod. Og mine grænser er blevet brudt. Nogen har indvaderet mit private og tyvstjålet mine egendele. Og jeg har slet ikke mærket efter. Nej, jeg har bare kørt på. Sikke da noget forbandet rod. Jeg håber, jeg snart får lidt styr på mig selv igen.


PS. Grøn er håbets farve, en den grønne farve er ved at forsvinde. Betyder det så, at håbet er ved at forsvinde?

Ingen kommentarer: