TRE PÅ STRIBE

I torsdags var det d. 1 december, og jeg overgav mig en lille bitte smule overfor juletiden. Men det var først da, jeg fandt disse øreringe frem:

De er mig vældigt nostalgiske, da de er fra da jeg var en lille pige.

Om aftenen havde jeg aftalt med Bellis, at vi skulle tage med til Pecha Kucha på Nicolai.

Her var der små overraskelser i form af spiselige snekugler.

Ting og Sebastian var blandt dem der holdte foredrag. Deres var om en dag i deres sommerferie.

Der var en hule over scenen, som jeg følte mig meget draget af.

I pausen spiste vi de lækreste hjemmelavede pebbernødder og drak gløgg.

Og så skulle Rikke ellers give et foredrag om hvad, hun ønskede sig her til jul.

Det var sneakers, sneakers, sneakers og atter sneakers.

Efter Pecha Kucha tog vi et smut forbi Knuds, hvor vi mødte Sofie Ellen, Smølf

og Nicole. Og selvfølgelig en masse andre.

Smølf rettede på håret, mens hun talte med Nicole.

Bellis og jeg tog et spil bordfodbold. Hun vandt.

Men til gengæld havde jeg en ornli' go' popo.

Og jeg var åbenbart lettere opslugt af min iPhone.

Johan, Skov og Nicole så skide godt ud. Hæhæ.



Nicole ville gerne slikke Skov i øret.

Og til sidst gav Sofie Ellen den gas til et eller andet stykke musik.


I fredags havde jeg en aftale med Sofia om, at hjælpe hende med, at kigge efter nytårstøj i Zappa.

Men først tog jeg lige forbi hende og Lykke for, at drikke en kop kaff'. Der Smølf smed med makrelsalatmadder.

I Zappa prøvede vi massere af tøj, og jeg betragtede mig selv i spejlet, mens Sofia fiskede mit kamera op af tasken og tog et billede af mig.

Sofia fandt denne smukke top, som hun her prøver sammen med en kjole i H&M.

Og jeg fik købt mig en smuk blondekjole til samlingen.


Idag, lørdag, har jeg bare tullet rundt herhjemme, vasket tøj, spist karrysuppe og hængt billeder op. Jeg er stadig syg, og stadig træt af det. Hvor mange tudser kan man lige have i halsen? Og hvor mange kg snot kan man lige indeholde? Måske er min hjerne blevet permanent til snot.

Dog ser jeg ikke helt kaput ud. Men jeg har da set friskere dage.

Jeg besluttede mig for, at mine gode gamle venner, Ben & Jerry, skulle kunne kurere min sygdom på magisk vis.. Men næ nej, snottet væltede stadig ud.

Heldigvis har jeg Frk. Nilsson til at holde mig med selskab, så jeg føler mig alligevel ikke helt så ensom og alene i min sygdom igen.

Ingen kommentarer: