EN DRØM OM FRIHED

En nat, for ikke så længe siden, havde jeg en drøm. Jeg drømte om J. Jeg drømte, at vi var i Kolding. Byen var anderledes, men det var stadig Kolding. Jeg cyklede afsted mod min læge, og på vejen så jeg J. Han så også mig. Min krop fyldtes, som altid, med en alt overskyggende angst. En sort knude i maven. Jeg cyklede så hurtigt, jeg kunne. Væk fra J. Væk fra angsten. Jeg tog til lægen. Jeg kan ikke huske hvad, jeg var til lægen med, men da jeg kom ud, stod J. ved min cykel. Mit hjerte hoppede et par slag over. Tusindevis tanker fór gennem mit hovede på et split sekund. Hvad ville han? Hans dybe øjne, de selvsamme øjne som engang havde kigget betragtende ind i mine, kiggede på mig gemmen de tykke brilleglas. Han lettede et lille forsigtigt smil. Han ville tale med mig. Og på en eller anden måde fik han mig overtalt til, at vi skulle gå hjem til mig, og få "snakket".

I dag, i det virkelige liv, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville gå med til dette.

Vi kom hjem til mig. Jeg boede i et stort smukt hus. Jeg havde gjort det godt for mig selv. Det lignede et hjem hvor i, der boede en meget succésfuld kvinde. Det må have været mange år frem i tiden, men vi var stadig de samme unge mennesker som dengang, vi var kærester. Vi talte lidt småt, og så skete det, han sagde "Jeg savner dig, Mie". Jeg blev fuldstændig stiv i kroppen. Jeg havde forudset lige præcis denne situation. Han fortsatte "Jeg keder mig. S. er sød, men hun er kedelig. Hver dag er den samme. Jeg føler, jeg mangler dig. Dig og dine mange farver". Et koldt gys fæstnede sig i mig. Det løb mig koldt ned af ryggen. Men så sagde jeg det!. Jeg sagde... "Det lyder trist, med det var dét kort, du trak, så nu må du bare lære at leve med det. Jeg skal ikke være en del af dit liv igen. Og jeg skal aldrig, aldrig nogensinde være kærester med dig igen!". Dér stoppede drømmen.

Men det var okay. Jeg havde ikke brug for noget comeback. Jeg havde sat mit spøgelse fri.



Siden lige præcis den drøm, har jeg følt mig lettet. Et spøgelse som har hjemsøgt mig i årevis, er nu blevet sluppet fri, og kan fare videre. Det er ikke en kæmpe byrde på mine skuldre længere. Jeg er fri. Jeg er endelig fri.

Ingen kommentarer: