PAUSE MED FREMTID

Jeg tager lige en pause fra opgaven. I den anledning har jeg plantet min popo i sofaen med kaffe og kanelknækbrød, og min udsigt fra sofaen har været et afsnit af serien Private Practice. Dette afsnit handlede om stofmisbrug; en af de kvindelige læger, med store daddy issues, fra klinikken var stofmisbruger. Hun var misbruger sammen med sin forlovede, hendes første forelskelse. Jeg sad printet mod skærmen, med tårer i øjnene og ordene "han er død" røg ud af min mund. Og ganske vidst, ja, så var han død. Hendes forlovede døde af en overdosis... lige efter de havde lavet en aftale om at blive stoffrie og få børn. 2 drenge og 2 piger, så ingen af dem ville blive ensomme. Men de skulle lige misbruge én gang til (dum beslutning!).

Lige dér stak det i mit hjerte. Nej, det føltes egentlig som om, nogen nev mig i hjertet, og ud kom tårene i strid strøm. Dét var et ømt punkt. At planlægge en fremtid med en misbruger. Av. Det gør især ondt, når personen man har lagt fremtidsplaner med dør. Forsvinder. Igen; av.

Men det er positivt, meget positivt, at jeg ikke lægger låg på mine følelser og gemmer dem væk, men i stedet lader dem komme ud. Små skridt. Fremad...



Men nu må jeg hellere slå røven i sædet igen:


Og med lidt selvmotiverende ord burde jeg kunne få pgaven ind på rette vej! I sure hope so...

Ingen kommentarer: