SHE'S A RAINBOW

For halvanden uge siden, blev jeg stoppet midt på gaden af en mand der brød ud i 'sang'. Jeg misforstod ham lidt i hvad, han sagde, og tænkte han var en freak. Men da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det var denne sang, han 'sang' for mig:

Wooouza! Det var jo slet ikke freaky. Det var jo sødt. Virkelig sødt. Tænk at en mand blev så inspireret af mig og mit farverige tøj, at han brød ud i sang midt på gaden, foran massere af mennesker. Sikke dog et kompliment! Tak søde mand! Igår, for første gang i over 2 måneder, var jeg i byen. Der var også en mand der prøvede at stoppe mig på gaden for at fortælle mig hvor, fed min stil var og hvor godt jeg så ud, og at alt sad præcist som det skulle. Tak søde, og meget fulde mand. Da Lykke og jeg ankom i by-livet, huskede jeg hurtigt hvorfor, jeg stoppede med at gå i byen; al for høj musik, al for mange mennesker og al for meget typisk Kollywood. Men jeg kunne mærke, at jeg var savnet i by-livet og en del mennesker var meget glade for at se mig igen. Jeg fik gentagne gange at vide, at jeg virkelig så godt ud. Meget roligere. At jeg hvilede i mig selv. Hvilket jeg på sin vis også gør meget mere efter, jeg har meldt mig lidt ud af Kollywoods liv. Jeg har det egentlig meget bedre. Jeg føler mig befriet for drama og den tilhørende dårlige energi. Og på trods af utallige store kram og søde komplimenter, tror jeg der går længe før, jeg er at finde i Kollywoods by-liv. Men der går ikke længe før, jeg skal ud med danseskoene på igen for, jeg drager snart mod Lykke, København, dans, fest og farver, og massere af søde og glade mennesker (dig inkluderet Miss Fox <3). Jeg skal til DISTORTION, wuhuuu! Jeg håber på, at få set en masse gamle, såvel som nye venner og bekendte. JEG GLÆDER MIG! Bare for at sige det mildt. Idag har jeg tømmermænd, big time! Jeg tog samme kjole på som igår. Nem løsning. Jeg smuttede ned i Netto for lige at hente lidt provianter til min store tømmermænds-dag. Min kjole har jeg arvet af søde Ida. Da jeg i sin tid modtog den med posten duftede den så himmelsk (what's your secret, Ida?), og lidt af hindbær. Det mindede mig om, at Ida engang havde taget et sødt billede hvor, hun efterlignede Amélie fra Montmatre med søde hindbær-fingre. Og det skulle jeg da også lige efterligne, iført hindbær-café-latte-kjole fra søde Ida:
Og prøv lige og overvej hvor store, de her blåbær er:








PS. Tak til søde Patrick som fortalte mig, at jeg var så heldig, at jeg både var skide flot både med og uden briller.

Ingen kommentarer: