KLOVNE, SEX & HJERTEANFALD

Jeg har set en del Sex and the City her på det sidste. Og der er en sætning fra Carrie der har sat sine spor; noget med at, en kvinde kan være noget så fantastisk, men hvis hun ikke har en mand har til at bekræfte det, så føler hun sig ikke specielt fantastisk. Og åh min gud, hvor er det dog rammer rigtigt! Jeg kender flere fantastiske piger og kvinder, inkl. mig selv, der kan skrive under på den følelse. Men hvorfor? Hvem har fundet på, at det skal være sådan? Det var eddermame en forfærdelig idé! Her kan jeg lalle rundt og være skide fantastisk, men fordi... bare fordi der ikke er nogen mand der bekræfter mig i dét, kan jeg gå rundt og tænke, at jeg er lavet af lort. Nå. Men heldigvis går jeg ikke med den følelse konstant, også selvom ingen mand bekræfter mig. Nej, nogen gange går jeg rundt og leger Samantha Jones, og så er jeg fabulous. Ja, det er altså lige indtil den anden tanke endnu engang rammer mig. Kan det kun enten være lort eller lagkage?

Jeg har ligget syg med en dum udspilet og larmende mave en del dage nu, og ja, det hjælper nok også tanken om, at være en lorte-kvinde lidt med på vejen. Men heldigvis har der også været noget positivt de sidste par dage:


Et kort.


Med en 100-lap fra Moffe.

Ja, igår var der endnu en lort og sluge. Jeg kom ud af min bank efter at have indløst en check, og der var to hunde som stod og hilste på hinanden, og dyreven som jeg nu engang er, stod jeg og smilte et øjeblik. Jeg kiggede op og ville gå videre, men hov, hvem var nu det der stod foran mig... den ene hunds ejer var min eks-kærestes mor. Hun smilte, og jeg smilte let tilbage, og gik videre. Mit hjerte slog lige lidt hårdere end, det gjorde bare 2 minutter forinden. Det var første gang, jeg havde set et livstegn fra noget der mindede om ham i over et halvt år. Men det føltes okay. Jeg var stærk nok til ikke, at gå i panik, så det hele ville sortne for øjnene af mig, jeg falde sammen på jorden. Jeg er stærk nok nu.


Og heldigvis havde jeg da fået taget noget anstændigt tøj på, og puttet noget i ansigtet.


Ja, lad os kalde mig for en lagkage. For ja, det ligner jeg lidt engang imellem. Endda, min veninde, Majas kæreste kalder mig for Miss Cupcake! Hahaha, det er da et meget godt indtryk at give. Er det ikke?


Jeg har også modtaget en pakke langvejs fra!


Med en børnebog og lidt plastik frugter fra 1950'erne.


Det har regnet! Åh, hvor har det pisset ned!


Men det er okay, for jeg elsker synet af regndråber på mit vindue.


Og i min lejlighed var der trygt og rart i det varme lys.


Igår lavede jeg noget rigtigt mad. En pasta ret. For pasta gør godt, når man skal løbe. Det siger min mor og stedfar selv. Jeg blev helt begejstret over, at de store tigerrejer skiftede farve fra en kedelig grå til flot rød.


Omnomnomnomnom!


Og hov, endnu et kort!


Og igen fra Moffe.

Ja, han sender små kort med gode ord, og tilhørende sedler. Det gør han fordi, han hepper på, at jeg holder op med og ryge. Jeg er godt på vej. Jeg plejer og ryge 40 cigaretter om dagen. True story. Men nu ryger jeg mellem 5 og 10 stk. om dagen, og IKKE indenfor længere. Moffe er ikke helt tilfreds, men jeg klapper mig selv på skulderen.


Idag har jeg løbet et velgørenhedsløb for de danske hospitalsklovne. Det var hårdt, og jeg troede, jeg skulle brække mig undervejs, men jeg gennemførte og gjorde mit bedste!


Og selvom jeg endnu ikke har læst førnævnte bog HOW THE CLOWN GOT HIS SMILE, så har jeg en idé om, at han fik det ved at gøre noget godt for andre. Det har i hvert fald sat et smil på mit klovne-ansigt idag!

Ingen kommentarer: