NEGATIVE FULDEMANDS TANKER

I toget på vej tilbage til Kolding fra København, sad jeg i min egen lille verden og pludselig stod tårene i kø. Hvis ikke det var fordi, en passager ved siden af mig afbrød mit tankemylder med et spørgsmål, ville jeg være begyndt og græde, lige der, midt i toget. Jeg rynkede min næse, snøftede lidt og kort efter ankom jeg på Kolding banegård. Jeg gik hen i 7 Eleven og købte cigaretter og mælk til kaffen, gik hjem, satte mig ned i min sofa, og der har jeg næsten siddet lige siden. Selvfølgelig med Frk. Nilsson solidt plantet ved min side med sine store øjne. Min mor siger, at Frk. N ikke skal være en hindring for mig og min fremtid hvad lejligheder og den slags angår. Jeg kan ikke forestille mig ikke at have hende i mit liv længere. Jeg kan kun forestille mig et stort tomrum med en nagende sorg, en elendig ensomhed. Frk. Nilsson er den der er tættest på mig. Hun er min bedste ven. En kat er min bedste ven. But who came blame me... hun er der altid, hun stiller ikke spørgsmål til min opførsel og hun er den eneste jeg kan være stille med. Yes, min kat er min bedste ven. Crazy cat lady.

Engang imellem har jeg lettet rumpetten for at gå ned og købe lidt ind, og igår drak jeg drinks med Sofie Ellen og var en tur i byen, men ellers har jeg intet foretaget mig. Min energi forsvandt så snart jeg satte mig på min plads i toget på vej væk fra København. Mine impulser siger "opsig din lejlighed, tag et kviklån til et indskud i en anden lejlighed and get the fuck out of Kolding", men min fornuft fortæller mig noget andet. Mit hjerte sætter spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet vil blive glad af forvandlingen. Jeg håber det, for jeg kan ikke forestille mig noget andet. Åh, jeg er en drømmer. Jeg drømmer om et lille kolonihavehus tæt på byen. Jeg drømmer om, at jeg lader mine følelser være tilstede. Jeg drømmer om at elske igen. Jeg drømmer om et arbejde fyldt med passion. Jeg drømmer om nærhed. Jeg drømmer om fantastiske bekendtskaber og nære venner. Jeg drømmer om økonomisk overskud. Jeg drømmer om en hvepsetalje. Jeg drømmer om det perfekte liv. Åh, jeg er en drømmer. En ensom drømmer.


















Det var hyggeligt og se Sofie Ellen igen, og vi fik fejret noget negativt (pyha!) med drinks, disco og dans. Vi hyggede os ganske meget. Sofie Ellen er en skøn pige! En af de sødeste piger, jeg kender. Jeg er ked af, at hun skal flytte til Tyskland, men jeg håber, at det bliver godt for hende og, at hun får udviklet sig en masse. I byen dansede vi, og jeg væltede rundt. Jeg mødte Martin og Christian. Martin og jeg talte om selvudvikling og lidt af hvert andet. Han sagde, at jeg havde karisma. Karisma er et sjovt ord. Søren var blevet dørmand, og det kunne jeg ikke tage seriøst. Og Jürge er blevet bartender på Knuds. Det kan jeg heller ikke tage seriøst. Jeg skal også lade min iPhone være, når jeg er fuld(!!!). Heldigvis havde jeg et forkert nummer på én, og skrev ikke noget til en anden (Hej, jeg kan ikke holde op med at tænke på dig, sådan hele tiden. Forbandede følelser og drømme om kærlighed og nærvær.). Slut. I nat lå jeg med hovedet i toilettet, og idag har jeg ligget og rystet af noget der mindede om feber i sengen, slæbt mig selv ned i netto og købt cola og ind til lasagne. Lasagne er den bedste tømmermænds mad.


Idag er også min 22½ års fødselsdag. Tillykke, hurra, godnat og vågn nu op!

Ingen kommentarer: