DO YOU THINK I'M SEXY?

"Do you think I'm sexy" af Rod Stewart har brændt sig fast i min hukommelse. Eller rettere sagt; "Do you think I'm sexy" af min Moffe. Ja, ganske vist har han ikke skrevet sangen, men åh du milde Gud, hvor synger, nynner og laller han den meget. Og deroppe i de svenske skove, ik', der er der altså en del ekko. Så du må kunne forestille nogenlunde hvad, jeg har været udsat for... Ja, han er noget så tosset, men jeg elsker ham alligevel, og måske endnu netop fordi, han er så tosset. Ja, altså, allerede da jeg var en lille pige, ville jeg giftes med Moffe Loffe - ja, det kaldte jeg ham dengang. Med årene er det bare blevet forkortet. Og nu drømmer jeg om en mand, en mand som min Moffe. Min tossede Moffe.

Jeg har nemlig været oppe hos min Moffe i Sverige på en lille og tiltrængt ferie:


Vores udflugt mod loppis tirsdag startede med en kæmpe byge.


Vi spiste frokost på et pænt cafeteria i Kosta Boda.


Moffe spiste blåbær muffins.



Da vi kom hjem, var jeg sulten, så Moffe lavede en tomatsalat og mozzarella til mig.



Jeg læste lidt i The Plhilosophy of Andy Warhol, som jeg forøvrigt læste det meste af i toget på vej mod de svenske skove.


Jeg fik en coffee table bog om Marilyn Monroe, som vi også så hele tre film med, mens jeg var på visit. Og en meget grim lille ting, som jeg øjeblikkeligt kastede min kærlighed over på loppis og nægtede at forlade stedet uden, samt en halv nøgen dame ting.


Jeg legede lidt med gamle linser,


fjollede med en,


og kyssede den.


Til aftensmad fik vi nye kartofler, torskeryg og aioli - simpelt, men lækkert.


Onsdag var jeg noget dvask og småsyg, så Moffe smed et par Kodimagnyler efter mig og sendte mig i seng for resten af dagen. Da jeg var blevet frisk var der forret - salat med gedeost, eddike og tranebær.


Og til hovedret var der ris til Otto. Moffe mener, han laver verdens bedste og derfor er genial. Jeg har taget det op til overvejelse...


Torsdag startede vi ud med en fantastisk youghurt med honningristet choko müsli, banan og jordbær.


Vi drog mod Öland, og på Öland endte vi i en bilkø.


Vi tog på et moderne kunstmuseum ved navn Vida. Der læste Moffe lidt om kunstneren bag deres nyeste udstilling.


Der var kæmpe tegninger af heste,


noget med godt lyd og Snehvide,


mindre tegninger af Alice in Wonderland,


et styks YBB (YndlingsBarneBarn),


en Moffe der legede fotograf, og fik YBB til at grine på film,


noget Moffe mente var mig,


endnu en halvt utilfreds YBB,


en fjollet,


men sød, Moffe,


der ventede,


og gjorde YBB i bedre humør.


Og der var café latte,


og kage. God kage.


Moffe kiggede på lidt mere kunst, som vi har kigget på utallige gange før, mens jeg sad på trappen og kiggede på ham.


Vi drog så mod Kalmar, og tog på endnu et moderne kunst museum. Moffe så lidt sjov ud.


Og han posérede.


Der var en udstilling,


med grønne vægge med blomster kasser på,


en modella for le fotographer,


et rum jeg særligt godt kan lide,


og et stort billede,


der var broderet,


to malerier,


og et ekstra.


Til frokost spiste spiste vi sushi som, vi altid gør, når vi er i Kalmar.


Jeg fik ekstra tilbehør.


Og Moffe viste sin sushi frem, da han syntes, det var lidt kækt, at der var 8 bidder, hvor 7 var med rødt rogn og den sidste med sort. Det er meget typisk Moffe. Kække Moffe.


Vi faldt over en butik der hedder Re-do, som laver gamle ting om til nye,


som eksempelvis denne lampe lavet ud af gamle plader. Fancy, right?


Da vi kom hjem til Skogsby aka. de svenske skove, lavede Moffe en let aftensmad til os - blinis. Det var i sandhed en fiske-dag.


Fredag blev vi hjemme. Jeg læste min bog færdig og vi gik over i laden for at kigge Moffes gemmer igennem, og jeg fik mange gode sager - bla. et par plader, Moffes legetøj fra da han var barn, et antikt optiker sæt og en helvedes masse Tidens Kvinder magasiner fra 40'erne, 50'erne og 60'erne.


Jeg lavede, for én gangs skyld, frokost til os.


Jeg gik lidt rundt i haven,


hyggede på terrassen,


sorterede mine gamle kunstige blomster,


og kiggede på en blomst der var krøbet sammen af al regnvejret,


alt imens Moffe sad i sin stol og sov,


og sov.


Moffe har fornyligt lavet om i sin stue, og han er meget stolt af den. Meget minimalistisk i forhold til hvad, den plejer at være. Han er en stolt 74-årig mand.


Til forret fik vi kammuslinger på indkogt hummersuppe,


og til hovedret fik vi lamme burger a lá Moffe.


Mens vi stod i køkkenet med den sædvanlige "lille én" inden sengetid, og Moffe prøvede og give mig en peptalk om mine passioner, fik vi øje på en meget flot limegrøn sommerfugl udenfor.


Og så blev det lørdag - dagen hvor jeg skulle hjem. Jeg vil savne mit lille bitte værelse med den store seng,


alle bøgerne Moffe har lagt frem til mig,


og det lille spejl på væggen.


Jeg pakkede min lille Elmer (børnebog om en elefant), taske med en madpakke, drikkevarer og en blok.


Moffe læste lidt i sin nye bog,


og pillede næse.


Jeg sagde farvel til Moffes hus,


min gamle gynge,


og tog afsted.


Mens vi ventede på mit tog på Nybro station, fik jeg en lille ny ven. Jeg krammede Moffe og sagde farvel, og tænkte, at jeg ville ønske, jeg kunne se ham noget oftere.


Jeg hyggede mig fin i toget.

Jeg spurgte Vaike om ikke, hun ville komme ind på Københavns Hovedbanegård til en kop kaffe, inden jeg skulle videre mod Kollywood. Hun sagde ja, og vi mødtes under uret, drak kaffe og røg en smøg. Det var dejligt at se hende. Jeg savner hende sådan.


Jeg kom hjem til denne besked fra Line,


sukke blomster,


med detilhørende seddel,


mere seddel,


endnu mere seddel,


endnu endnu mere seddel,


en lille smutter,


chokolade med marcipan,


Dr. Pepper (og HÆHÆHÆ)


og en knækket bøjle.

Jeg ville ønske, jeg kom hjem til min kat, men alle disse små sedler var nu også i den grad dejlige at komme hjem til.

Sofie Ellen skrev en SMS - noget med at svinge træbenet. Det lød som en fantastisk idé, om end jeg allerede var ved at falde i søvn. Jeg smuttede i bad for at friske mig selv lidt op, hoppede i en kjole, smurte lidt krigsmaling i hovedet og sluttede af med spray i håret. Bum bum, sådan skal det gøres! Det var en utroligt hyggelig aften med massere af fjolleri, danseri og en lillebror.


Da jeg kom hjem faldt jeg helt i staver over regndråberne på mit vindue blandet med lyset,


og solopgangen udenfor.


De tidlige morgentimer er noget ganske særligt, jeg har lært at sætte pris på.


Jeg stod sent op med en hovedpine og tanken om, at en håndfuld små kolde altid vil være en dårlig idé dagen derpå. Heldigvis havde Line lidt ondt af mig og forsynede mig med morgenmad.



PS. Igår fik jeg beskeden "Da vi var i Hannover her forleden, skulle vi ind på en morgenmads café noget, og have noget morgenmad. Da vi står i køen, får jeg øje på en ældre herre som sidder med sin friske sandwich.. Jeg står og kigger lidt på ham, da han så finder sit spejder refleks kamera frem og tager billeder af den her sandwich.. Med det samme tænker jeg på dig.." fra min lillesøster, Freja.