TU ME MANQUES

Lige nu sidder jeg her foran en skærm, og jeg lugter mest af alt af død og ødelæggelse. Det er ikke fordi, jeg ikke har været i bad, for det har jeg. Men jeg føler mig halvt død og halvt ødelagt.

For 16 timer siden, sad jeg på en bænk 30 meter fra min bygning, helt alene i regn og blæst med en smøg i kæften og havde mest af alt lyst til at skrige. Men det gjorde jeg ikke.

Min kat, Frk. Nilsson er forsvundet. Jeg formoder, hun er smuttet ud af vinduet over min seng, da jeg var inde hos naboen.

Frk. Nilsson er ikke bare en kat. Hun er en fantastisk kat. Hun er min trøst, min tryghed og min ven.

Den aften jeg fandt hende, var jeg på vej hjem fra en veninde. Jeg gik og græd, og tænkte "når jeg kommer hjem, hopper jeg ud af vinduet". Men så sad hun der, i et hjørne, og miavede. Jeg satte mig ned på trappen foran min bygning, og hun hoppede op i skødet på mig, knugede sig ind til mig og begyndte og spinde. Og lige dér forsvandt min konstante angst og mine mange selvmordstanker. Det er nu lidt over et år siden, og jeg har endnu ikke haft konstant angst og endnu bedre, jeg har ikke haft selvmordstanker. Indtil nu. Tanken om, at hun ikke kommer hjem til mig igen, er ubærelig. Jeg kan godt forestille mig den, men det har jeg ikke lyst til. Jeg kan slet ikke holde den tanke ud.

Da jeg i sin tid mistede min kat, Batman, forsøgte jeg selvmord og endte med at blive indlagt. Det var forfærdeligt. Jeg gik i 5 år med skyldfølelse over, at han var død. Og jeg tænker tilbage til mine følelser fra dengang, omkring hans død, og de minder mig frygteligt meget om mine nuværende tanker om Frk. Nilssons forsvindingsnummer.

Line siger, at jeg er stærk, og at jeg godt kan klare det. Måske har hun ret. Men en del af mig, en stor del af mig, er bange. Uendeligt og frygteligt bange. Jeg er ængstelig omkring sorg. Jeg kan ikke kapere den. Jeg er allergisk overfor "at miste".

Uvished er også en kælling. Uvished gør mig panisk. At miste gør mig grå og glædesløs.

Jeg er så bange for hvad, jeg kunne finde på. Min adfærd har i mange år været destruktiv. Meget destruktiv. Det er den ikke længere, men jeg frygter for mit liv, at den adfærd kommer tilbage igen. At jeg går tyve skridt tilbage, i den forkerte retning.

Jeg kan ikke kende mig selv fra den person, jeg er blevet. Men jeg kan kende mig selv fra den person, jeg engang var. Fuck.





"Tu me manques" er fransk, og måden man siger "jeg savner dig" på. Men direkte oversat betyder det "du mangler fra mig", ligesom en kropsdel. Eller det har jeg i hvert fald læst et sted. Og sådan har jeg det.




- Crazy cat lady, med manglende kat. Nu, crazy lady.

PS. Kom venligst tilbage, min kære, og red mig fra mig selv.

1 kommentar:

kat sagde ...

Jeg ved ikke, om det er nogen trøst. Det er det sikkert ikke, men jeg synes alligevel, du skal vide, at min ene kat har været væk flere gange. Han er meget bange af sig, så jeg var så bange. Men han er kommet hjem hver gang alligevel.

Jeg håber, krydser fingre for, at hun kommer hjem snart.