HAR ALT - UNDTAGEN LUKKET

Jeg sidder her, en sen aften, ved mit smukke chatol med lækker musik i baggrunden:

en god kop kaffe i et finurligt krus, jeg har fået af Line, og tænker at mit liv faktisk ikke er så tosset igen, og at det er blevet ganske velbalanceret. Jeg føler endelig, at jeg kan jonglere alle mine tre bolde. Jeg føler mig veludrustet nok til at gå min fremtid i møde. Jeg er på fjerdedagen i en gruppe med aktiv motion - 3 timer om dagen. Og det føles godt! Min krop er øm, brugt og tæt på at knække og give op, men min vilje er stærk og holder den oppe. Jeg føler mig for én gangs skyld ikke bare opbevaret, til nogen kommer på andre tanker. Næ, jeg har en plan, jeg har et mål! Plus brev fra Moffe og den dejligeste og mest fantastiske Frk. Nilsson i verden:
Noget barnligt at grine af i nede byen:
En noget udkørt Frk. Nilsson:
Endnu et brev fra Moffe der driller mig med mit crush på en hvis 7 Eleven medarbejder. Eller også prøver at give mig et hint om, at jeg skal få spurgt 7 Eleven medarbejderen ud til en kop kaffe. Eller måske begge dele. Jeg tror mest på, at det er begge dele. Og et par vedhæftede fotografier af mig fra sidste sommer, hvortil jeg, for mig selv, udbrød højlydt, at jeg endelig ikke så fed ud længere på billeder, fotograferet af Moffe:
Og en smuk udsigt med lys forude:

1 kommentar:

Louise sagde ...

Jeg er altså småtosset med din morfar!