8 DAYS A WEEK

Hverdagen trænger sig på, og jeg kunne bruge de 8 dage om ugen, John Lennon og Paul McCartney skrev og sang om, dengang i 60'erne. Så kunne jeg nå at tage ansvar, elske og fordybe mig i de ting, jeg nu vælger at foretage mig. Uden de 8 dage, bliver week til weak, for jeg føler mig ærligt talt ret svag, når jeg ikke kan nå det hele. Og hvis det er for meget at forlange, hvad så med bare en time eller to ekstra hver dag?


Sidste tirsdag var jeg en tur på Knuds.


Med ham her. Han hedder Andreas, er en vaskeægte nørd og en jeg mægtig godt kan lide at hænge ud med.

Vi diskuterede kultur, passion, interesser, mennesker, hankøn vs. hunkøn, forhold, sex, parasitter, sundhed, velvære og diverse. Vi delte røverhistorier, drak kaffe, sodavand og øl, og grinte til vi næsten tissede i bukserne.

Inden vi mødtes, vekslede vi et par ord frem og tilbage over SMS. Blandt andet skrev han, at han ikke rigtigt kunne forestille sig mig gå udenfor en dør uden at gå i bad. Og dertil at han aldrig havde set mig gøre noget halvhjertet. Dér ramte hans ord mig, for hvis der er noget, jeg går op i, så er det altid at gøre ting af hele mit hjerte, eller slet ikke. Jeg må indrømme, at det var dejligt med den slags anerkendelse, for det er faktisk et ret hårdt og krævende arbejde at have sit hjerte med i alting, man gør.


Jeg har fået endnu et hint fra Moffe.


Med en tekst bagpå. Oversættelse fra Moffesk: "I only say this once". Tossede mand.


Og et lille kort med en kanin.


Og en pakke!


Med cigaretter og en lille bitte note.


Torsdag hang Frk. Nilsson, Vaike og jeg ud med kaffe, the og alverdens snakkeri.


Fredag kom min nabo, Anders, ind med en sandwich til mig som Frk. Nilsson savlede over.


Men puha, manden er ikke særligt godt til at sammensætte madvarer. Jeg mener... rejer og en ret lagret ost? Come on!


Jeg sad i min lille grønne sofa i et par timer og var ret muggen. Ja, jeg har fået min menstruation tilbage efter et helt år uden. Og jeg var sådan cirkus sur over alt og på hele verden. Hallelulja!


Frk. Nilsson havde endda valgt at lægge sig lidt væk fra mig. Og det kan jeg sgu egentlig godt forstå.


Lørdag lavede jeg ornli' syg go' wrap med ricotta (hvorfor har ingen nogensinde fortalt mig hvor fantastisk, det smager?), spinat, laks og andre gode sager,


dækkede op med lækre sager på sofabordet,


og tog et tiltrængt fodbad for at fejre min nye-gamle-og-lidt-større-end-før-lyseblå sofa. Forresten, stort tak til min momma som fik hook'et mig op med en ven af familien med adgang til trailer og et par ekstra hænder!



Jeg har ingen idé om hvordan, den er kommet ind, men på mit gulv lå der en lille fjer.


Frk. Nilsson blev hurtigt glad for den nye sofa og vi fik puttet en masse i den, nu hvor der rent faktisk var plads til at ligge ned(!).


Frk. Nilsson kiggede med store øjne, som hun altid gør, på mig når jeg holder op med at nusse hende. Men jeg skulle altså i bad, da jeg havde besluttet mig for, at jeg trængte til at komme ud i nattelivet med min livmoder på crack. Jeg smed noget tøj og læbestift på og tog ud med Vaike, Line og Sarah. And the rest is history!


Søndag vågnede jeg op med Vaike ved min side. Vi stod op, fik noget morgenmad og god morgenkaffe, smuttede i Netto og købte lækker the og gik hjem og satte vand over.


Jeg elsker at der på den der dingleting på thebrevene stod et par vise ord.


Efter Vaike tog hjem, ville jeg lige flade lidt ud foran flimmerkassen med Frk. Nilsson. Men lige pludseligt blev vi forstyrret af en masse blink og sirener.


Jeg fór ind til vinduet i mit soveværelse og dette var hvad der mødte mit øje. Min nabo, Steffan, stak også hovedet ud af sit vindue og fortalte mig, at der var brand i den boligblok, jeg boede i for lidt over tre år siden, og faktisk var tæt på at flytte ind i igen for to år siden. Jeg tog mit kamera under armen, støvler på fødderne og gik udenfor.


Jeg blev noget chokeret over hvor galt, det stod til nede ved boligblokken.


Jeg gik rundt om bygningen med en knude i maven,


og jeg var tæt på og brække mig,


for min største frygt var lige foran øjnene på mig.


Tanken om at mit hjem en dag skulle brænde er ikke til at bære. Jeg stod længe, med tårer i øjnene, og stirrede på det hav af flammer der var ved at ødelægge mange menneskers hjem.

Efter halvanden time med ondt i maven, tårer i øjnene og alt for meget røg i lungerne, besluttede jeg mig for at tage hjem.


Jeg gik ind og satte mig i min seng. Rystet og omringet af mørke.


Heldigvis kom Frk. Nilsson ind og tog sit lys med.


Hun lokkede mig med ind i stuen hvor der var varme og lys, og lagde sig ved siden af mig,


og passede på mig, indtil hun sendte mig i seng.


I går vågnede jeg, ringede og meldte mig syg, faldt i søvn igen, drømte at jeg havde en affære med J, vågnede med et sæt, rystede på hovedet, tørrede søvnen ud af mine øjne, stod ud af sengen og smed mig ind i sofaen, stirrede ind i flimmerkassen i et par timer, væltede ind i sengen igen, sov et par uforstyrrede timer, stod op og lavede et krus the, drak den og gik i seng igen.


Idag vågnede jeg, ringede og meldte mig syg igen, faldt i søvn igen, vågnede og stirrede lidt på min drømmefanger. Tænkte at det måske var på tide at få anskaffet mig en ny. En drømmefanger J ikke har ligget, sovet og drømt under. En drømmefanger der ikke har opfanget hans onde drømme som nu kan kastes ned på mig. Jeg stod op og tog noget tøj på.

I dag var mit mål at komme udenfor, ned og købe lidt mælk og cigaretter. Egentlig skulle jeg også have haft besøg af Sebastian Simon. Det sidstnævnte skete aldrig, men jeg nåede mit mål.


Jeg kom ud og ned og fik handlet. I postkassen lå der post fra Moffe,


med store ord, som rørte mig dybt.


Jeg har det ikke så godt. Jeg er blevet ramt af angst. Det er længe siden, den har trængt så langt ind i mig, at jeg har mistet kontrollen over mig selv og min hverdag. Men jeg skal nok få den bekæmpet. Om ikke få den dæmpet en del. I morgen skal jeg i terapi og måske få talt om når, angsten trænger så langt ind. Det ved jeg, de andre tøser også kender til. Efter terapi har jeg en aftale med Vaike om at få købt togbilletter til mig, så jeg kan tage med hende hjem til København i weekenden. Jeg er ret skrækslagen over at skulle væk hjemmefra og væk fra Frk. Nilsson efter at have overværet den store brand forleden. Men jeg kan mærke på Vaike, at det betyder rigtig meget, at jeg tager med hende hjem, så jeg tager mig sammen. Line tager sig af og om Frk. Nilsson, mens jeg er væk. Og det skal nok gå. Jeg skal trods alt til København. Til København og forelske mig i efteråret. Til København og lade op til min hverdag i Kollywood. Trods angst, glæder jeg mig. Det bliver godt.

Ingen kommentarer: