"BEST FRIENDS MEANS FRIENDS FOREVER" HISSED THE LOVECATS

For præcist 7 år, siden jeg væltede ind på et efterskoleværelse, hvor der sad en lille skrøbelig pige krummet sammen i et hjørne af en seng. Little did I know, at denne lille skrøbelige pige ville komme til at betyde en verden til forskel for mig. At vi ville komme til at stå sammen i tykt og tyndt. Hvad vi ikke har oplevet af skøre ting og sager sammen...



Første gang jeg mindes, at jeg nogensinde har følt, at jeg har været lykkelig, var et øjeblik jeg har delt med hende.

Mange mennesker har i årenes løb spurgt mig hvad det var, der var så specielt mellem Vaike og jeg, for Vaike og jeg er meget forskellige. Og som Vaike så sødt har sagt, så er vi jo nærmest "sandbox friends". Vi mødte hinanden, da vi var 15 år gamle, og siden da har vi oplevet umenneskelig mange op- og nedture sammen. Jeg er ikke blind for, at jeg har delt mange minder med mange andre mennesker, men hvad der er specielt ved Vaike er, at ligemeget hvad, så er hun der. Vi behøver ikke altid tale særlig meget sammen, men jeg ved, at hvis min verden vælter sammen om ørene på mig, så kan jeg altid tage min telefon og ringe hende op og så vil hun smide alt hvad hun har i hænderne for at være der for mig, og vice versa.



Ligemeget hvor store kællinger vi har været overfor hinanden, så tilgiver vi altid hinanden. Ligemeget hvor meget vi ændrer os og vokser i hver vores retning, så er det altid det samme, når vi er sammen. Ligemeget hvor mange kilometer der er mellem os, så følges vi altid ad. Og ligemeget hvad, så må du altid stå under min paraply, for jeg elsker dig af hele mit hjerte.




KYS + KRAM,

Ingen kommentarer: