ONCE THERE WERE GREEN FIELDS KISSED BY THE SUN. ONCE THERE WERE VALLEYS WHERE RIVERS USED TO RUN. ONCE THERE WERE BLUE SKIES WITH CLOUDS HIGH ABOVE.


Sidste weekend var jeg meget betaget af min Moffes gamle legetøjsfly der hænger i vinduet mit.


Og der var en regnbue mellem mine skyer,


som endte på den anden side mit soveværelse.


Jeg forgabte mig i min fine hats detaljer,


og synes de to fugle i træet udenfor var søde.


Jeg dansede rundt i undertøj i stuen.


Og poserede på græsmåtten i soveværelset.


Solens stråler kom forbi og lagde sig blidt langs mit ben.


Jeg tog et ærligt selvportræt,


med mascara rester fra dagen før.


Min mor kom også forbi for at prøve halvdelen af mine kjoler. Det blev til noget af et rod.


Hun skulle nemlig til 60'er fest og havde ringet og spurgt, om ikke hun kunne låne et outfit af mig. Og sød som jeg er, sagde jeg ja. Hun endte med at vælge en flot rød kjole, og den fik hun mange komplimenter for.


Min mor blev byttet ud med min teenage lillesøster Freja.


Unge nu til dags...


Heldigvis kunne hun bruges som kran, når min dovenskab slog ind.


Mens vi lavede aftensmad overtog Frk. Nilsson sofaen.


Vi fik den bedste lasagne nogensinde! Undskyld, Moffe Loffe, men min lasagne er altså bedre end din.


Freja prøvede mine Dr. Martens.


Og vi dækkede op med chips og sodavand på sofabordet.


Og jeg viste hende to af mine yndlings film.


Den ene var, og er stadig, The Boat That Rocked. Og den anden var, og er stadig, Patch Adams.


Freja faldt gik dog i seng, inden Patch Adams var færdig. Hun stod til gengæld også tidligt op næste dag og puttede i sofaen,


sammen med Frk. Nilsson,


som blev nusset en hel masse.


Imens jeg lavede brunch. Smoothies og pandekager,


med sukker og syltetøj.


I min postkasse lå der et kort fra Moffe med en hundredelap inde i.


På forsiden af kortet var det berømte spørgsmål. Det min Moffe evigt og altid spørger mig om.


Og inde i kortet stod der en masse fint, som jeg ikke helt selv kunne læse.




KNUS + KRAM,

Ingen kommentarer: