THE STARS FELL OUT OF THE SKY, AND MY TEARS ROLLED INTO THE OCEAN.

Sidste weekend drog jeg mod København;


hvor jeg blev hentet af min Moffe på Hovedbanegården, hvorefter vi tog ud for at spise.


Vi var på en billig restaurant, som vi har været på mange gange før, dengang jeg boede på Sjælland.


Lige rundt om hjørnet fra restauranten, faldt vi over Hotel Central & Café,


som vi begge syntes så vældig hyggelig ud.


Vi hyggede os ganske meget. Som altid. Bare min Moffe og jeg. Han var også så sød, at han havde samlet guldmønter til mig som lommepenge. Ægte Pippi-style med guldmønter i kufferten.


Efter et par timer kørte han mig hjem til "kønne Vaike", som han kalder hende. Vaike havde bygget et fort midt i sin stue. Og hun havde bestilt en vasketid til os (ja, vores vaskemaskine herhjemme virker ikke, så jeg havde slæbt alt mit undertøj med til København), så vi gik og vaskede en masse tøj, grinte og hyggede os.


Jeg mødtes også med Lykke og hendes veninde Camilla for at drikke lidt øl og udforske nattelivet. Jeg endte med at møde en del mennesker, som jeg kendte. Det var sjovt. Og det var især dejligt og se min Lykke(lig) igen. Jeg finder dog aldrig ud af det der med offentlig transport. Og at jeg stod af 2 km fra mit stoppested og måtte gå langt på mine ømme fødder er et godt bevis på det. Aftenen efter pakkede jeg mine ting og drog videre. På min rejse mødte jeg en gorilla. Alle andre mennesker blev noget skræmte af ham, men jeg sagde pænt hej, fnes og gik videre mod mit næste destination. Jeg elsker København.


Efter en lang nat med timevis af snakken, en ret sjovt misforståelse, og kun tre timers søvn, hentede Moffe mig og vi drog mod Nordsjælland. Nærmere betegnet Louisiana. Vores sted. Det har, siden jeg kan huske, altid været vores sted.


Der var en udstilling med selvportrætter. Og alle der kender mig ved, at jeg er en sucker for selvportrætter.


Udstillingen bestod blandt andet af Basquiat,


en herre hvis navn jeg ikke kan huske. P.i.n.l.i.g.t.


Og mine yndlings... fotografi.


Vi svingede selvfølgelig også ind forbi Gleaming Lights of the Souls af Yayoi Kusama,


som jeg længe har sukket efter at opleve.


Og det var ganske enkelt (og) fantastisk. Noget af det smukkeste jeg i hele mit liv har set. Intet mindre. Og jeg er glad for at jeg delte oplevelsen med min yndlings person i hele verden. Også selvom han blev noget svimmel af det.


Vi slog selvfølgelig også et smut forbi caféen, hvor jeg gik i krig med bufféten. Yummmmm.


Moffe og jeg skiltes og jeg drog mod Hovedbanegården, hvor jeg mødtes op med søde Due og min nye ven, Rufus.


Rufus som afmærkede mig som sit territorium. Ja, jeg er nu en del af flokken.


Efter vi havde drukket nogle lattér og chais, smed Due mig på et tog tilbage mod Kollywood. Og da jeg kom hjem, gik Frk. Nilsson og snusede ivrigt og grundigt til min kuffert. Gad vide hvad hun kunne lugte? HÆHÆHÆHÆ.




KNUS + KRAM,

Ingen kommentarer: