WE STOPPED CHECKING FOR MONSTERS UNDER OUR BED, - WHEN WE REALIZED, THEY WERE LIVING INSIDE OF US.

Igår drog min veninde Neli og hendes søn Halfdan ud af døren, igennem sne og kulde for at besøge Frk. Nilsson og jeg i den lille hule i det store gule hus, også kaldet VillaVillaKulla:


Neli læste EN HISTORIE OM EN HISTORIE højt for Halfdan,


som pegede lystigt,


mens Neli fik øje på mig.


Jeg tror godt, Halfdan kunne lide historien. Det kunne jeg i al fald, da jeg var lille og hjemme for at besøge min oldemor, hvor bogen i sin tid lå i et skab.


Halfdan havde taget (kunstigt) sne med til Frk. Nilsson,


som han lagde oven på hende.


Hun virkede ikke særlig tilfreds med situation,


så hun fik et kys.


Det tror jeg heller ikke, hun var helt tilfreds med,


så Halfdan trøstede hende.


Og så fjollede han rundt,


lavede grimasser,


og rakte tunge.


Ja, der var ren kaos i det lille hjem. Heldigvis var der intet musselmalet der faldt på gulvet og i tusinde stykker. Thank God for that!


Da vi skulle ud for at gå tur, kunne jeg ikke bestemme mig for en kjole.


Og hvad gjorde jeg så?


Jeg spurgte mig da selvfølgelig til råds,


hos et lille barn.


Han valgte først alle de kjoler der glimtede.


Dansekjoler, kaldte han dem.


Til sidst blev vi enige om en mørkegrøn cocktail kjole, jeg engang har syet om fra en buksedragt til en kjole.


Ude på vores gåtur, var vi i en genbrug, hvor jeg købte et par nye og meget billige puder,


et par bøger, et par glas til fyrfads lys eller hvad hjertet nu begærer,


og en ramme med fladmaste blomster i.


Det der med børn, eller egentlig bare mennesker generelt, tømmer mig for energi, så til aftensmad varmede jeg bare lidt græskar-chili suppe op og hældte det over lidt bacon tern.



KNUS + KRAM,

Ingen kommentarer: