I WAKE UP EVERYDAY PLANNING TO BE PRODUCTIVE, AND THEN A VOICE IN MY HEAD SAYS "HAHA, GOOD ONE!" AND WE LAUGH AND LAUGH AND TAKE A NAP.


Nu er jeg blevet langtidssygemeldt med stress. Nu er det okay at få sovet ud, når jeg endelig falder i søvn langt ude på natten. Nu er det okay at rende rundt med rodet morgenhår, gamle slidte bomulds t-shirts og ingen make-up dagen lang eller kort. Nu kan jeg endelig trække vejret lidt igen uden at få trykken for brystet og blive svimmel...
Nu kan jeg danse rundt i fred.


Forleden morgen skulle jeg dog stå op på et ukristeligt tidspunkt om morgenen og til samtale med blodsprængte øjne og en psykiater. Men det var okay, for solen stod op sammen med mig.


Og på trods af en vurdering om endnu engang at skulle igennem en psykiatrisk udredning, havde jeg en dejlig dag.


Og med solen som min trofaste følgesvend, selvom jeg lignede udskidt æblegrød.


I min postkasse lå der brev fra Moffe.


Og tak som byder - de orange billetter er allerede bestilt og betalt.


Dagen efter lå der minsandten Nordens mindste lille pakke i min postkasse.


Girls på DVD som påskeæg - ja, det er bestemt ikke dårligt.


Da jeg vågnede imorges (okay okay, i eftermiddags, men ikke så sent som jeg plejer) af sol i mit ansigt, tværede jeg søvnen ud af mine øjne, stod op og indså med stor glæde at foråret var kommet, og så endda helt ind i mit lille hjem.


Påskeliljerne springer ud, mens der er tårer i mine øjne, for nu tager jeg afsked med den lange og hårde vinter(depression) der nær ville have taget livet af mig og med sig.


Min vindueskarm er fyldt med grønt, for ja, mit liv er blevet meget mere grønt. I det henseende, at jeg for en håndfuld dage siden, midt i min indskøbtur i Netto, besluttede mig for at blive vegetar og samtidig minimere mit forbrug af mælkeprodukter. Det er til dels et eksperiment for at se om mit indre system får det bedre - ja, jeg har de sidste par år, efter en operation hvor man fjernede min galdeblære, lidt af for meget mavesyre, udspilet mave, kramper i mit mellemgulv og ja, jeg vil spare jer for flere detaljer. Mit eksperiment har allerede båret frugt, i den forstand at jeg føler der vokser små blomster i min mave. Nu vil jeg ikke længere ligge på den bare jord i en have fuld af mavesår.


Jeg er stadig i gang med at rykke rundt og rydde op i alt mit lort. Men pga. min haltende økonomi har jeg ikke råd til de ting, jeg står og føler jeg mangler.


Så i mellemtiden har jeg det skægt med Marilyn.


Det der med at rydde op og sortere i sine ting kan føre frem til sjove fund, såsom dette billede af min smukke, unge mor B.C. (Before Child, hvis du nu skulle være i tvivl).


I skrivende stund ligger Frk. Nilsson i mit skød og kigger med. Det er noget hun gør sig meget i for tiden. Jeg tror, hun prøver at passe på mig, for sådan noget gør bedste venner. Apropos bedste venner, så har Vaike skrevet denne helt igennem rørende tekst om mig:


Den minder mig om en meget ung mand, jeg engang mødte sammen med Vaike på Vejen station. Vi skulle med samme tog mod Kolding og Vaike skulle blive i Vejen. I toget satte vi os sammen og snakken gik hurtigt på venskaber; "Jeg ville ønske, jeg også havde nogen så tæt på mig, at jeg kunne dele alt i verden med dem.", sagde han.


Nu vil jeg drikke resten af min kaffe og så vil jeg gå i bad og få frisket mit hår op med lidt farve, for nu hvor solen skal være min trofaste følgesvend vil mit hår skinne som aldrig før.



KNUS + KRAM,

Ingen kommentarer: