THEY ALWAYS SAY TIME CHANGES THINGS, BUT YOU ACTUALLY HAVE TO CHANGE THEM YOURSELF.


Jeg kan huske første gang jeg hørte denne sang, som var det igår. Jeg fik med det samme gåsehud, hvorefter jeg prøvede på at skjule tårerne der piblede ufrivilligt fra mine øjne.

Det er nu 5 år siden. Dengang var jeg en meget ulykkelig og ikke mindst meget forvirret pige. Der levede alene i sin egen lille og meget mørke bobbel. Jeg drømte, drømte om at flytte langt, langt væk. I årenes løb blev det ændret til København. Nu bor jeg her officielt! Væk fra alle de dårlige minder, der hver dag mindede mig om min eks-kæreste der ødelagde mig fra top til tå og mennesker der forgiftede mig med deres dramatiske fortællinger om ingenting. Væk fra stilstand og giftige slanger.

Apropos minder; Jeg ved ikke, om jeg har fortalt jer det, men kort før jeg flyttede blev min back up slettet og jeg mistede ca. de sidste 8 års fotografier og diverse andre minder, så som tekster og musik. Mange af fotografierne har jeg liggende på bloggen, og andre steder på internettet. Men rigtig mange af mine minder, især de gamle og meget betydningsfulde forsvandt forevigt. Først brød jeg tudbrølende sammen, men efter et stykke tid samlede jeg mig, snøftede og tænkte for mig selv, at det måtte betyde, at jeg virkelig skulle til at starte på en frisk.

Indtil forleden i de sene nattetimer brød jeg pludselig ud i panik, da jeg kom i tanke om at den forsvundne back up også betød, at de sidste rester jeg havde tilbage fra to af de vigtigeste personer fra min fortid også var forsvundet forevigt. Min gamle kat og min første kærlighed. Heldigvis har jeg de vigtigeste minder printet på min nethinde og under min hud. Det er okay, for jeg starter på en frisk nu. En ny begyndelse...


Heldigvis har jeg stadig vigtige personer i mit liv. Nogle af dem sender mig endda søde og lidt sjove breve med fantastiske og meget vigtige sætninger.


Og her er lige seneste skud på stammen fra mit projekt 365:



























Og et par fraklip:

Nu vil jeg gå i bad, smide en kjole på og tage til fransk riviera temafest med min veninde Karoline og skåle for weekenden og det dejlige og lidt for varme vejr (- tak for heat attacks!). Men stay tuned, for nu har jeg endelig fundet lidt ro i og omkring mig selv, og ja, så skal i bare se løjer! Efter weekenden står den på Copenhagen Fashion Week og optagelser til en dokumentar sammen med Peepers, og jeg glæder mig!

Tutteluuuuuuuuuuu!

KNUS + KRAM,

1 kommentar:

Lykke sagde ...

Kirsebær/undertøjs billeder + fregnerne på din næse, så fint! Håber du er gladere for København end jeg var i starten :)