IT'S MY BITCHDAY AND I'LL EAT CUPCAKES IF I WANT TO.


I tirsdags var det 24 år siden jeg blev født, og som min Moffe bliver ved med at minde mig om, er der kun ét år til at jeg fylder et kvart århundrede. Thanks alot, old man!

Jeg kan huske min fødselsdag sidste år, som var det igår. Jeg var forelsket og jeg lå hele dagen i sengen dopet op på stærke smertestillende pga. min ene visdomstand. Et par dage efter så jeg sådan her ud:

Og jeg skrev dette blog indlæg. 1 år senere ser jeg sådan her ud:

På ét enkelt år er der sket utroligt meget. Meget af det fordi jeg selv har fået det til at ske with a little help from my friends.

Jeg beslutte mig for, at når man fyldte 23 år, så var man altså ikke længere en pige, men en kvinde. And boy oh boy, er jeg kommet i kontakt med min kvindelighed. Hvis man kigger på ovenstående billeder er det vist ikke så svært at se den store forskel i udstrålingen. Ja, jeg ser i hvert fald en kæmpe forskel, og jeg kan især mærke den. Jovist, jeg ser utroligt glad ud på det fra et år siden, men jeg er altså stadig glad. Faktisk har jeg aldrig nogensinde før været så lykkelig. Før jeg virkelig besluttede mig for at tage life by the balls, var jeg glad for mit liv 1 ud af 10 dage, og nu er det 1 ud af 10 dage jeg er lidt træt af mit liv, eller måske bare lidt træt in general. Sikke da egentlig en forskel, hva'? Jeg synes det er fucking fantastisk!


Mit 23. år har budt mig på

- en perfekt afslutning på min tid i Kolding med sygdom, behandling og kæmpe sorte huller.
- en ny start i København.
- 4 forskellige bopæle.
- utrolige mængder af frustrede dage og søvnløse nætter.
- hjertesorg.
- at lære at nogen mænd, på trods af deres idioti, faktisk godt kan være gode.
- flere farver end nogensinde før.
- at virkelig lære hvordan man siger fra og til.
- at finde ud af hvad jeg vil med mit liv, især rent professionelt.


I mit 24. år vil jeg gerne:

- arbejde på at lære at acceptere mine hængepartier (og lidt hængebryster). Jeg tænker pt. utroligt meget på præstation. Min egen præstation versus andres præstation. Jeg kæmper hårdt for ikke at slå mig selv oven i hovedet, fordi jeg ikke altid kan lige så meget som alle andre.
- optræde med et fortryllende burlesque show.
- lære tro noget mere på mig selv og (hvad alle andre bliver ved med at fortælle mig om) mine evner.
- lave en Bucket List bog.
- blive bedre til at komplimentere andre.
- gennemføre mit projekt 365 og starte på mit nye ugentlige foto projekt.
- tage et stort skridt i den rigtige retning for min fremtid og enten starte på en uddannelse eller åbne min (næsten) egen butik.


På trods af min voksende alder, sover jeg stadig med lyset tændt, og det er okay. Mit liv er ikke længere noget mareridt, men derfor kan de onde drømme stadig godt vise sit grufulde ansigt fra tid til anden, og det er okay. Jeg har lært at bruge min magi, kæmpe imod dem, kæmpe for mig selv og lege med regnbuer.


KNUS + KRAM 




PS. Jeg har selv syet den vinrøde velour kjole, jeg har på på nederste billede.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

omg du er så grim.. dine tænder? gem dem dog væk.. føj :(