WHEREVER I WANDER, WHEREVER I ROAM, I COULDN'T BE FONDER OF MY (NEW) "BIG" HOME. THE BEES ARE BUZZIN' IN THE TREE TO MAKE SOME HONEY JUST FOR ME. WHEN YOU LOOK UNDER THE ROCKS AND PLANTS AND TAKE A GLANCE AT THE FANCY ANTS, THEN MAYBE TRY A FEW. THE BARE NECESSITIES OF LIFE WILL COME TO YOU!


Hold nu op, det er ved at være længe siden jeg har fået opdateret mit liv som blogger! Men nu kan jeg altså sætte et flueben ved siden af ét af mine nytårsforsætter - nemlig at få min egen lejlighed! Og så er det endda ca. min drømme lejlighed. Den er ikke vildt stor og prangende, men den er til gengæld lille, skæv og fyldt med solskin. Og kærlighed! Massere af kærlighed. Jeg har sjældent krammet mine nærmeste så meget, som siden jeg flyttede ind. Det var mildest talt en overvældende flytning! Et par dage forinden den planlagte flyttedag, blev jeg indlagt på Bispebjerg og lægerne planlagde at smide mig på operationsbordet, men det skulle jeg ikke nyde noget af! "Hallo, jeg har ikke tid til det her, jeg skal i IKEA!" blev nok sagt én gang eller femten og så slap jeg for operation med fuld narkose. Tak skæbne, siger jeg bare! Jeg kom i IKEA, fik pakket det sidste og fik bragt alle mine skatte til min nye adresse, det hele båret op på 3. sal og fik indrettet færdigt på under en uge! Men det ville jeg ikke kunne have gjort på egen hånd, så jeg er evigt taknemmelig over al den hjælp jeg har fået af min onkel, min mor, min Moffe Loffe og de bedste af venner. Faktisk er jeg forbløffet over hvor mange mennesker der har været en del af at skabe denne tryg base for mig og selvom ingen har lagt mærke til det har jeg altså været rørt til tårer flere gange, over hvor heldig jeg føler mig over at have en familie og så god en håndfuld tætte venner der har vist mig hvor vigtig jeg er, at jeg er elsket og ikke mindst at jeg fortjener at have det godt og måske endda være lykkelig. Jeg er ikke altid så god til at hverken sige eller vise det, men af hjertet tak! Tak fordi I vil være en del af mit liv, sætte kulør på mine dage og puste sæbebobler og grine med mig; tak fordi jeg må kalde jer for mine venner og min familie; tak fordi I vil dele jeres liv, tanker og kaffe med mig; tak fordi I gør jeres bedste for at være der, støtte mig og hjælpe mig igennem de udfordringer jeg bliver stillet overfor; tak fordi I er jer!

[Indsæt her en masse chokolade som er meget bedre end Merci!]
Jeg sidder i skrivende stund i min families hus i Skanderborg og venter på at min lillesøster Freja kommer hjem fra skole, så vi kan cykle ned i byen og gå i genbrug. Jeg er på visit i Jylland for første gang i over 10 måneder, og det er kun fordi min højtelskede kusine Laura skal konfirmeres imorgen. Ja egentlig er jeg ikke den store tilhænger af hele konfirmations ræset og alt hvad det indebærer, men min kusine, hun er noget helt specielt og fortjener i den grad at blive fejret med manér! Mens jeg er jylland, passer mine gode ven Sebastian Frk. Nilsson, mens han leger prinsesse i min nye lejlighed og virker til at nyde godt af stilhed, badekar og altan. For sådan er det i mit nye hjem. Ja, hjem! Jeg føler for første gang i meget lang tid, at jeg har et sted jeg med ro i sindet og et smil på læben kan kalde for hjem! Og det bliver ikke ringere af at jeg er blevet budt velkommen af:

regnbuer(!) i nye himmelstrøg,  

de smukkeste solnedgange fra min altans udsigt,

samt en forelsket himmel med candyfloss skyer.


Og lyset! Lyset, for pokker! Endelig leger solens smukke stråler ikke længere leger gemmeleg, og jeg har endelig fået taget afsked med en hæslig vinterdepression.

Solens smukke stråler falder så smukt over min himmelseng og leger let tagfat med mine dertilhørende nye, smukke gardiner der er en ægte prinsesse værdig.

Lyset titter, ja faktisk vælter det ind af mit smukke vindue med den store vindueskarm som lille Frk. Nilsson har fået lov at nyde godt af:


Bær over med mig og min crazy catladyness, men hun er sgu da bedårende!

Selv når hun vælter rundt inde under alle mine kjoler,


går lettere yndefuldt rundt og danser med solens smukke stråler,


og spiser af sit kattegræs.

Vi har haft besøg af vores nærmeste, bl.a. Duen, som var forbi for at gøre sig klar med mig inden vi skulle til et dragshow.

Jeg elskede hvordan lyset ramte hans nye paryk,

så jeg kunne ikke hjælpe mig selv og var nødt til at forevige øjeblikket.

Sebastian har også været forbi til sleepover,

klædt sig ud i min oldemors gamle natkjole og huggede mine perler.

Men det var okay fordi han var så sød ved Frk. Nilsson.

Mig derimod tvang han til at fotografere ham i mit badekar,

iført lidt blandet fra min garderobe,

selvom jeg var dødsens syg og hostede som en gal.

Men hvem kan sige nænne og nej til så yndig en Malibu Barbie?

Jeg kan i hvert fald ikke og det er vi vist begge ret glade for at jeg ikke gjorde, da vi blev ret så begejstrede af resultatet!



Og hvor føles det godt at være tilbage igen! Jeg lover der ikke går så lang tid, førend vi ses igen, men indtil da håber jeg, at I vil varme jer godt på de her
MANGE OG LANGE
KNUS + KRAM,  
                   

2 kommentarer:

Lykke sagde ...

Det er dejligt at høre fra dig - tillykke med din nye lejlighed!

Mie Maja sagde ...

Tak, tak, tak! <3