WHEN I'M STUCK WITH A DAY THAT IS GRAY AND LONELY, I JUST STICK UP MY CHIN AND GRIN AND SAY... THE SUN'LL COME OUT TOMORROW. SO YOU GOT TO HANG ON TILL' TOMORROW, COME WHAT MAY!


Forleden talte jeg med min mor om hvordan jeg er og hvordan jeg hænger sammen. Noget om hvordan jeg har efterhånden lært, at i de perioder hvor jeg falder ned i et mørkt hul, den ender efter et stykke tid. Et tidspunkt hvor jeg kravler op for at varme mig under solens stråler, for så at vælte ned i det mørke hul og atter kravle op og varme mig under solens stråler - og sådan bliver det altså ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved. De kloge mennesker kalder det for ustabilitet. Jeg kalder det for frustrerende. Misforstå mig ret, jeg er så glad for endelig at vide at jeg ikke forbliver nede i det mørke hul, så jeg lader det ikke kvæle livet ud af mig, men faktum er altså at det mørke hul vil blive ved med at ligge og lure lige foran mig resten af livet. Og hvordan får man så et "normalt" liv til at hænge sammen? Ja, jeg spørger fordi jeg ikke aner det, men altså virkelig gerne vil have en fremtid med et job, forsørge mig selv, måske stifte familie og alt det der jazz.

Min mor lagde tryk på, da hun fortalte mig at hun synes, at jeg er sej. Sej fordi jeg har lært fortælle de mennesker der er involveret i mit liv, på den ene eller anden måde, hvis de overskrider mine grænser og gør mig ked af det eller sur eller, eller, eller... Før i tiden ville jeg bare skubbe dem væk og til sidst ende med at ignorere deres eksistens. Men ikke længere! Nu kan jeg godt sætte ord på mine tanker og følelser og ikke mindst få nogen af dem sparket ud af min mund. Det er jeg faktisk stolt rigtig stolt af at have lært! Jeg må give min mor ret, og stå ved at jeg altså er ret sej.

Her på det sidste har jeg altså været trist til mode, sur, vred og ikke mindst pisse hamrende frustreret! Jeg har ligget og frosset nede i et mørkt hul, men så kom solen igen:

Og jeg blev så glad:

Aftenen forinden denne dejlige morgen havde jeg taget min guldkjole på, smidt en blomst i håret og taget ud i den store for at mødes med Sofie Amelia, drikke bobler og lave ballade:

Derudover har jeg også nydt den smukkeste solnedgang:

 Og så har jeg taget de her billeder:
 
Jeg har været til Distortion på Nørrebro, og noget af aftenen blev foreviget gennem Sebastians kamera:

Frk. Nilsson har fundet et nyt sted at sidde:

Jeg har sat mit lyserødt blomstrede kaffestel frem:

Og prøvet at balancere rundt i mine lyserøde skyer og regnbue sko:

Jeg har haft bøvl med fokus på mit objektiv:

Konverseret lidt med månen:

Jeg har fundet den her lille skiderik på altanen:

Forelsket mig i skyerne:

Og kigget på fyrværkeri fra min altan:

SOLSTRÅLER
OG MØRKE HULLER,
                     

Ingen kommentarer: