YOU'RE WATCHING THE WORLD AS IT HAPPENS, AS YOU NAME IT, IT SLIPS AWAY.


I dag for præcist ét år siden, afsluttede jeg min behandling i Kolding, jeg fik båret alle mine ting ned i en flyttebil, for første gang fik jeg lokket Frk. Nilsson ind i et transport bur, kørte ud af Kolding og drog mod nye himmelstrøg i København. Jeg kan huske den boblende fornemmelse i min mave, kriblen i mine fingre og mit smilebånd der blev ved med at trække i sig fra det øjeblik jeg kunne se, at nu var jeg havnet i København.

Det har været et vildt og hæsblæsende år fyldt med eventyr, frustration, mange nye herre bekendskaber, flytninger, kærlighed, sorte huller, nye venner, fortvivlelse, solskin, øl og bobler, en led strøm af salte tårer, lange og intense kram og glæde fremfor alt. At flytte til København er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv! Jeg føler endelig, jeg er et sted hvor jeg føler mig hjemme og føler en form for "her er der plads til mig, her passer jeg ind" følelse, og det bar' dejligt! Jeg vil gerne sige tak til alle der har været en del af min rejse indtil nu, og jeg glæder mig til at møde de mennesker der vil passere min vej fremover. Jeg er klar - bring it on, verden!

For tiden øver jeg mig i at starte på opbygningen af struktur i min hverdag - noget med at stå op, gå i bad og få noget ordentligt at spise. Små mål, små skridt, store forandringer.


















KNUS + KRAM,  
               

Ingen kommentarer: