WE WISH YOU MERRY CRISIS AND A HAPPY NEW FEAR!


Nyt år, nyt hår. Eller altså, jeg overvejer i hvert fald lidt at klippe halvdelen af mit hår af, eller måske bare det hele, fordi det er så langt og tungt. Men på den anden side set har jeg jo brugt en del år på at gro det ud. Jeg er elendig til at tage beslutninger og jeg fungerer ikke særlig godt med kriser. Er der overhovedet nogen der gør det? Jeg filosoferer og spinder alt for mange tanker om mit liv. Jeg er ikke bange for at slå mig, men jeg er bange for at drukne. Min morfar er igen begyndt at spørge mig om jeg er lykkelig, som om vi er tilbage på det samme spor. Fordi jeg oplever noget. Mit svar er simpelt "hvordan kan jeg være lykkelig, hvis jeg overvejer at hoppe ud foran hvert eneste forbipasserende tog?". Jeg oplever mig selv udefra, og måske er det med vilje, fordi jeg ikke har lyst til at mærke mig selv. Jeg søger spænding og jeg føler ligegyldighed overfor konsekvenserne af de valg min underbevidsthed træffer. Min ansvarsfølelse er ved at ramme nulpunktet. Jeg tror, den manglende tilknytningsevne mindsker min ansvarsfølelse. Jeg føler ingenting der giver mening. Jeg vil bare have et kick. Den mindste følelse. Hvad som helst. Jeg prøver at bevare og forbedre mit ydre, og dermed fungerer det ikke at gøre den slags fysiske skade på mig selv. I hvert fald ikke på overfladen. Hvis jeg kunne drikke gift som var det vand, uden at tage synlig skade af det, havde jeg med sikkerhed gjort det. Det vælter virkelig ind på oplevelseskontoen, men alle mine andre konti er i stort underskud. Især min søvnkonto er i underskud - hvis jeg overhovedet sover, er det uroligt og jeg vågner gentagne gange om natten. Nogle nætter vågner jeg panikslagen, badet i sved og tårer efter onde drømme eller søvnparalyser. Følelsen af rædsel bliver siddende under huden mig og prikker til mig, hver gang jeg prøver at fylde mine lunger med luft. Håbløsheden sidder fast og jeg ser ikke ud til at kunne slippe den igen. Ligesom tårerne i mine øjne, de fylder mere og mere og gør mit syn sløret, men jeg vil ikke give slip på dem, for jeg frygter at de bliver ved i en led strøm der aldrig stopper.


.
Og det var sådan cirkus min sidste måned i billeder, bare i baglæns rækkefølge, for jeg har nemlig engang lært at det kan give friske og helt anderledes tanker, hvis man prøver at vende det hele på hovedet.


KNUS + KRAM,                     

Ingen kommentarer: