I'M THAT FLIGHT THAT YOU GET ON, INTERNATIONAL. FIRST CLASS SEAT ON MY LAP, GIRL. I GOT LIPSTICK STAMPS ON MY PASSPORT.


Selvom mit indre liv har ændret sig helt ufatteligt meget og jeg slet ikke er i kontakt med mig selv, så jeg sætter min hat på skrå og slår koldt vand i blodet (eller hælder isterninger i underbukserne på fremmede), klistrer et smil på de røde læber, fylder glasset med procenter og marcherer derud af med 119 mil i timen, for THE SHOW MUST GO ON mens andre fotograferer mig:

Dette er et hurtigt snapshot, taget af min ven Lars som er fotograf og har opsat et lille studie i privaten,


og her fangede han mig lige, mens jeg var i gang med at rette mig til, inden vi skulle til lufthavnstemafest. Jeg var obviously stewardesse.

Dette billede har fotografen Ole Overgaard taget,

samt dette,

og disse. Nogle af dem har jeg vist frem før, men her er de altså i en noget større udgave.



Dette billede har Kim Beck taget, og det er taget lige efter før viste billeder, allesammen fra det historiske undertøjsshow på Nationalmuseet. Boobs no fit, huh?


Jeg har ingen idé om hvorfor dette billede skulle være blå-grønt (måske fordi jeg har the blues og er grøn af misundelse), men sådan ser jeg måske bare ud i din optik. Selvom redigeringen ikke ligefrem falder i min smag, er det stadig et billede jeg værdsætter højt. Måske fordi det er det eneste billede du nogensinde har taget af mig, og måske fordi du har fanget et kort bekymringsfrit øjeblik. Med dig kan jeg stikke af fra hverdagens virkelighed, med dig føler jeg mig tryg.


Jeg har stadig ikke fået råd til at erhverve mig et nyt kamera, så jeg benytter mig stadig mest af Instagram - under navnet miemaja. Her har jeg på det seneste udtrykt mine følelser, fanget søde og sjove øjeblikke af Frk. Nilsson og fremvist mad jeg har haft lavet til både Elise og min Moffe Loffe, som forøvrigt begge har foræret mig blomster, hvoraf den ældste af dem har haft sin 77 års fødselsdag, selvsamme person har åbenbart Instagrammet fra min telefon (jeg er dybt imponeret!).Jeg har også taget et par meget tiltrængte karbade, delt et meget straight forward citat og vist små detaljer af en yderst fantastisk fantifuld rejse mod et drømmeunivers fyldt med dejlige, varme og kærlige mennesker - og tak for den fantastiske oplevelse!

Igår og i forgårs har været de første dage, jeg ikke har haft tænkt på at hoppe ud af et vindue. Det er da det man kalder fremskridt, ikke? Eller måske rettere tilbageskridt fra kanten. Måske har det været forudsaget af den eskapistiske og euforiske stemning jeg har været omgivet af. Måske skal jeg bare blive i et eskapistisk univers. Nå, jeg giver det i hvert fald et forsøg. So long and bon voyage!



FLYVEKYS,
ISTERNINGER
OG SMÆK BAGI,
                                                   

2 kommentarer:

Mai-Britt sagde ...

Kæmpe krammer fra Fyn... Skønt at læse at du er på er på vej tilbage :)Du er sgu så sej <3

Anne Schmidt - WhatWhenWhere sagde ...

Kære skønneste Mie Maja
Jeg fornemmer også lidt mere lys i dine indlæg her på det sidste. Det synes jeg er dejligt at høre.

Livet er en lang rejse, og af og til, så tåger man rundt i blinde. Jeg ved ikke, om det er fordi man har mistet sit pas og ikke længere ved, hvor man hører til - eller om det er fordi, man måske skal have et nyt pas.

Sidste år røg jeg selv i en depression - sådan ca. 3½ måned og var totalt uarbejdsdygtig. Jeg fik også i den periode angstanfald.

Jeg var overrasket! Som i MEGET! Over pludseligt at være et andet menneske end hende den stærke og sprudlende. Jeg var i stedet skrøbelig, ødelagt og bange. Men jeg fik kæmpet mig op til overfladen igen - som den korkprop, jeg heldigvis er. Jeg tror aldrig, jeg helt bliver den samme "jeg kan klare alt i verden" kvinde, som jeg var før. Men jeg er blevet klogere og mere modig. For jeg forsøger nu, som aldrig før, at leve som det menneske, jeg er. Ikke som den andre synes, jeg skal være. Jeg har langt igen... ingen tvivl om det. Men jeg er på vej, og glad for det!

Sidst her jeg 2 ting, jeg vil give dig med på vejen:

1) Hvornår er du den bedste udgave af dig selv? Spørg dig selv ofte... og søg hen til de steder og siutationer, hvor du kan være det. Det er blevet mit nye mantra. For når man kan være den bedste udgave af sig selv - er man jo også helt automatisk mere glad.

2) Jeg ved godt, du ikke er super vild med det der terapeut noget, men måske du skal finde én som kan lidt af hvert og dermed matche dig bedre? Jeg har selv fået uhyre fantastisk meget hjælp af hende hér... en meget klog og meget skøn kvinde: http://www.psykolog-isabella.dk/


KÆMPE stort kram fra mig.
Anne